header banner
Default

Record dk: Galaxy Z Flip5 er mere nyttig i sammenklappet tilstand


(Foto: Samsung)

Den nye, store ’Flex Window’-skærm på fronten øger nogle af fordelene ved Samsungs lille foldbare serie.

VIDEO: Samsung Z Flip 5 Review: I Was Wrong!
Marques Brownlee

Så har Samsung afsløret 2023-versionen af firmaets klaptelefonen med foldbar skærm. Vi er nået til den femte i rækken, så det kan ikke rigtig overraske, at den har fået navnet Galaxy Z Flip5. Men der er sket en hel del i forhold til forgængeren.

For det første har Samsung – ganske som rygterne var gået i forvejen – gjort ligesom Motorola og har udvidet skærmen på fronten. En af fordelene ved det gamle format var ellers, at der var mindre skærm, der kunne blive skadet, når telefonen var sammenklappet, men på den anden side er skærmen på fronten nu langt mere brugbar.

(Foto: Samsung)

Samsung kalder skærmen på fronten for ’Flex Window’, og skærmen er på 3,4”, men på grund af afrundede hjørne og den nedre udskæring er kun 95% af denne synlig. Men de widgets, der allerede var tilgængelige i en meget spartansk form på forgængeren er nu noget mere udbyggede. Du kan endda se flere af dem på én gang i ’Multi Widget View’.

For mange vil det sikkert også være meget brugbart, at du nu kan få et helt QWERTY-tastatur op på skærmen og f.eks. svare på SMS’er med ’Quick Reply’ uden at skulle åbne telefonen overhovedet. Men allermest brugbart er det nok, at du nu kan få adgang til Samsung Wallet (hvor denne er tilgængelig) og betale kontaktløst uden at skulle åbne telefonen.

Klapskærmen er en søger

VIDEO: Samsung Z Flip 5 - Biggest Upgrade Ever.
Mrwhosetheboss

Det større Flex Window giver også bedre mulighed for at udnytte en af Z Flip-seriens største fordele, og det er brugen af kameraet på fronten til selfies. I stedet for at anvende selfie-kameraet på inderskærmen, kan du i stedet bruge Flex Window som søger, hvilket allerede virkede godt på Z Flip4, men med en større skærm som søger bliver det hele naturligvis noget nemmere.

(Foto: Samsung)

Kameraet på fronten er et dobbelt-kameramodul besående af et 12MP ultravidvinkel-kamera og et 12MP (Dual Pixel) vidvinkelkamera med en blændeåbning på f/1.8. Selfiekameraet på hovedskærmen er på 10MP og har en blændeåbning på f/2.2.

Opløsningen på Flex Windows-skærmen er 720 x 748 pixels i 306 PPI. Hovedskærmen indvendig er en 6,7-tommer AMOLED 2X-skærm med op til 120Hz refresh rate. Opløsningen er på 2640 x 1080 pixels i et 22:9-skærmforhold.

Den nye Galaxy Z Flip 5 er lige under en millimeter tyndere end sin forgænger ifølge Samsung (Foto: Samsung)

Det hele bliver drevet af en Snapdragon 8 Gen2-chip, der har 8GB RAM til rådighed. Den nye Z Flip5 fås med enten 256GB eller 512GB lagerplads. Rent størrelsesmæssigt er den næsten ligesom forgængeren. Helt præcist er den lige under en millimeter tyndere i sammenklappet tilstand. Den vejer 187 gram, hvilket er præcis det samme som Z Flip4.

Batteriet skal mest drive klapskærmen

VIDEO: IF THE SAMSUNG Z FLIP 5 SURVIVES… I'll Switch.
JerryRigEverything

Batteriet, der skal holde hele skidtet i gang er på 3.700 mAh, hvilket kan virke lidt i underkanten for en telefon med denne chip-type og en 6,7-tommers skærm. Men her skal man huske at Z Flip-telefonerne kun bruges noget af tiden i åben tilstand, og rigtig meget af tiden skal batteriet kun drive den mindre skærm på yderklappen.

(Foto: Samsung)

Med en 25W-lader kan den lades 50% op på en halv time. Samsung nævner ikke i sin pressemeddelelse, hvor hurtigt den lades op trådløst, men den er kompatibel med version 2.0 af Qi-standarden. Den er certificeret til IPX8 og kan altså tåle at blive tabt i et fyldt badekar, men det er næppe en god idé at tabe den under badning på stranden.

Z Flip5 kommer i farverne Mint, Graphite, Cream og Lavender. Som altid er foldbare telefoner relativt pebrede, og Z Flip5 starter ved 9.499 for standardmodellen. Hvis den følger mønstret fra sine forgængere falder den dog formentlig temmelig hurtigt i pris. Den kan forudbestilles fra i dag og bliver tilgængelig i butikkerne 11. august.

Sources


Article information

Author: Jennifer Johnson

Last Updated: 1698688805

Views: 1036

Rating: 4.5 / 5 (51 voted)

Reviews: 81% of readers found this page helpful

Author information

Name: Jennifer Johnson

Birthday: 1951-12-30

Address: 344 Kristin Road, Christineborough, NE 89846

Phone: +4486889624383263

Job: Park Ranger

Hobby: Sewing, Knitting, Raspberry Pi, Chess, Gardening, Playing Guitar, Meditation

Introduction: My name is Jennifer Johnson, I am a fearless, accomplished, talented, brilliant, priceless, daring, exquisite person who loves writing and wants to share my knowledge and understanding with you.